Værktøjer og eksempler i arbejdet med kønsmainstreaming
Kønsmainstreaming handler om at integrere køn og ligestilling i kerneopgaverne - i trafikplanlægning, i fødevareoplysning, i lovforslag på det sociale område, i aktivering af ledige osv.

I ligestillingsloven står anført at ligestilling skal integreres i al offentlig forvaltning – det er kønsmainstreaming.

Ofte er kampagner, budgetter, lovforslag eller andre initiativer, der iværksættes som udgangspunkt tænkt kønsneutrale. Men alligevel kan selv tilsyneladende kønsneutrale politikker og beslutninger have uhensigtsmæssige konsekvenser for ligestillingen mellem kvinder og mænd.

På denne hjemmeside kan du læse om det danske Tværministerielle Mainstreaming projekt, hvis opgave det er at implementere køn, mainstreaming og ligestilling i alle statens aktiviteter.

Du kan også finde konkrete værktøjer til arbejdet med at kønsmainstreame aktiviteter: Tjeklister, gode råd, et væld af gode eksempler til arbejdet med kønsopdelte data og statistikker, til kampagnearbejde, til lovvurdering og - fra oktober - til evaluering af kønsmainstreaming indsatsen.

Du kan også søge i de gode eksempler, hvis du er særligt interesseret i et bestemt tema som f.eks. bolig- og by udvikling, forsvar, trafik eller flygtninge og indvandrere.

Nyheder

Ny handlingsplan for kønsmainstreaming i staten 2007-2011 er vedtaget.
Læs mere...

Lovforslag 2007-2008 til ligestillingsvurdering
Læs mere...

Nordisk projekt om Gender Budgeting afsluttet
Læs mere...


Plads til alle – også mor
Told- og Skattestyrelsen gennemførte en rekrutteringskampagne, da 200 nye medarbejdere skulle ansættes. Man sigtede efter at ansætte kvalificerede medarbejdere, men også på at vise, at der for medarbejderen var tid til andre ting, f.eks. familien. Et af billederne i rekrutteringsmaterialet forestillede en mor i græsset med sin søn. Det blev overvejet, om billedet skulle have været af en far, men det blev besluttet at fremhæve, at Told og Skats personalepolitik netop er sådan, at familie ikke var en hindring for en karriere – heller ikke for en ung kvinde.

læs mere...